Kosten – tips

Tips til en vellykket slankekur

Som regel går det fint de første par uger, når du har taget beslutningen og vil leve slankere.
Men så kan det let knibe med at holde motivationen. Her er mine vigtigste tips til en vellykket slankekur.

Spis varieret
Spis varieret og eksperimentér i køkkenet. Kedelig og ensformig mad er en fjende af din sunde livsstil og giver dig trang til at falde tilbage i gamle vaner.

Undgå impulskøb
Lav en indkøbsseddel, når du skal købe ind. Så er det lettere at holde sig til den og undgå fristende – og fede – impulskøb, som hæmmer din slankekur.

Køb aldrig ind på tom mave
Sørg for at købe ind, når du er mæt og har god tid. Hvis du går i supermarkedet, når du er sulten og har travlt, risikerer du at købe for meget mad og det forkerte – især hurtige snacks er fristende, når du køber ind på tom mave. Ikke godt for slankekuren!

Frys fedtet af

En effektiv måde at fjerne fedt fra supper og sovse er at stille dem i køleskabet, efter de er kølet en smule. Så samler fedtet sig på overfladen, og det er derefter lige til at fjerne med en ske. Herefter kan du varme sovsen eller suppen igen.

Sund tilberedning

Lær dig selv at tilberede maden på en sund måde. Kog, ovnsteg, grill, brug mikroovn, slip-let-pande m.m. Hold dig fra at stege i fedt og friture. Skal der endelig steges, så brug enten en pande, der ikke behøver fedtstof, eller pensl med meget lidt olie.

Sav et sundt snack-lager

Sørg for, at du altid har nogle tilladte snacks i huset, som du godt kan lide. Når du så rigtig er lækkersulten, har du altid lidt ved hånden og undgår at skulle ud at købe usundt slik.

Byt fedt ud med eddike

Eddike med smag kan også bruges som tilsætning til sovs og supper eller til marinering og som fedterstatning under stegning.

Frys dine vindruer

Har du lyst til noget sødt, så frys nogle vindruer og pluk en 2-3 stykker af og spis, mens de er frosne.

 De vigtigste tip til at spise sig slank

Spis fem gange om dagen – så forbliver din appetitregulering intakt og energidepoterne er hele tiden fyldt op.
Du vil også lettere kunne undgå grov æderi, fordi du aldrig bliver ekstremt sulten.

Spis mange grøntsager
– fx gulerødder som snack, råkost til frokost og masser af grove grøntsager, fx rodfrugter i varme gryde- og ovn retter.

Spis to til tre stykker frugt om dagen
– få frisk frugt som mellemmåltid og dessert. Brug beskedne mængder tørret frugt, fx rosiner, til at give sødme – fx på havregrynene om morgenen.

Spis groft brød
, i stedet for luftigt franskbrød og rundstykker.
Groft fuldkornsrugbrød med kerner mætter bedst.

Spis rodfrugter, som pastinak, rødbede og også kartofler.
Kogte, bagte og ovnstegte rodfrugter fylder godt i maven, uden at bidrage med alt for mange kalorier

Drop de polerede ris og den hvide pasta.
Vælg i stedet brune ris og fuldkornspasta. De rummer flere fibre, som hjælper dit vægttab på vej.

Spis mere gryn
– fx havregryn og mysli med lavt fedtindhold og sukkerindhold.
Brug dem både som morgenmad, mellemmåltid og fastfood, når tiden er knap.

Drop fedtstof på brødet.
Vælg i stedet mere lækkert fuldkornsbrød og fedtfattigt, men ikke for tørt pålæg. Kræs for pålægssmagen. Brug evt. sennep som smørelse.

Vælg fedtfattig ost
– i stedet for den fede af slagsen og snup gerne en ekstra skive på brødet. Det høje proteinindhold fremmer mætheden og øger stofskiftet.
Drik skummetmælk, minimælk og kærnemælk i stedet for sødmælk.
Vælg magre surmælksprodukter, fx letmælksyoghurt eller cheasy.
Gå efter varianter uden tilsat sukker.

Spar på alkoholen
– en ren kaloriebombe, der får fedtet til at sætte sig.
Drik masser af vand – mindst 2-3 liter dagligt. Vand dæmper bl.a. sult.

Spis mange proteiner.
Protein mætter mere end kulhydrater og fedt – og feder ikke nær så meget. Spis meget magert kød, fx skinkeschnitzel, kalkun og kylling.
Skær fedtkanten fra efter tilberedning.
Vælg hakket kød med højst 10 pct. fedt.

Krydr maden. En god tommelfingerregel er at spise krydret mad. Krydderier, specielt stærke som chili, jalapenos, hvidløg og peber, har en forbrændings øgende effekt.


Loading...

No Comments Yet.

Leave a comment